Give genbrugsplads

Vejle Affald & Genbrugs indledende skitseringer og anlægsoverslag for modernisering af genbrugspladserne i Give og Børkop havde ikke den ønskede retning og ramme.

Vores opgave blev derfor at udforme projektforslag, som på den ene side indeholdt mere bygningsmasse og samtidigt kunne holdes inden for en mere begrænset anlægsøkonomi.

Sammen med bygherre fandt vi nogle spændende løsninger med genbrug af eksisterende forhold – som den gemte omlasterampe i kombination nye løsninger. Herunder overdækninger af næsten alle fraktioner på de to genbrugspladser.

Overdækningerne rummer fleksible bygningsafsnit for farligt affald, elektronik og direkte genbrug.

Give Genbrugsplads ligger på et gammelt jorddepot, så der var behov for lidt anlægsteknisk snilde for at tøjle udgifterne. Der blev behov for mere ny belægning og specielle konstruktioner, men nu fremstår pladsen skarpt i et nyt og særligt design.

Se det færdig anlægsprojekt

Den nye arkitektoniske perle med stor brugervenlighed og høj funktionalitet peger klart ind i en fremtid hvor affald ses som en ressource
– Give avis

En meget moderne plads, der peger flot ind i fremtiden, og som er skræddersyet til de moderne affalds- og genbrugsprincipper.
-Yvonne Andersen, Vejle Affald og Genbrug.